Forside > Bibliotek og IT > Bibliotek > Gode arbejdsforhold

Gode arbejdsforhold


Løft
Arbejdet på biblioteket indbefatter mange løft . Tekniske hjælpemidler kan afhjælpe problemet noget. Men ud over dette skal medarbejderne tænke ergonomisk ved indretning, ved arbejdsprocedurer og varetransport.

  • Brug rulleborde, rullestativer og lignende. Tekniske hjælpemidler skal være til rådighed i eller tæt ved arbejdsopgaven.
  • Brug små bogkasser.
  • Placer tunge kasser på hylder i ca. hoftehøjde, afpas rullestativ til opgaven.
  • Lær (og anvend) korrekt løfteteknik. Det er arbejdsgiverens ansvar, at der gives fornøden instruktion omkring manuel håndtering og løft. Det er en god ide, hvis sikkerhedsgruppen/sikkerhedsudvalget arrangerer kurser i løfteteknik for personalet.

Støj
I og med den høje og forskelligartede aktivitet i et pædagogisk servicecenter kanstøj blive en belastning. Man kan undgå nogen støj ved at tænke sig godt om ved indretningen af lokalet.

Det er en fordel at opøve vaner, som fremmer ro og fordybelse. Men ved hensigtsmæssig indretning, kan der også skabes stillerum i lokalet:

  • Printere, kopimaskiner, telefax og andet støjende udstyr placeres i birum.
  • Harddiske indkøbes støjsvage og placeres underophængte og evt. indkapslede. Lydspor afspilles via hovedsæt.
  • Faste installationer som lys, varme og ventilation må ikke tilføre støj til rummet. (Max. støjgrænse 35 dB(A))
  • Bogreoler bruges som rumdelere.
  • Er der særligt støjende aktivitetsområder, kan placeringen af en lav, transportabel støjskærm dæmpe lyden.
  • Nogle af IT-arbejdspladserne kan indrettes, så de muliggør samarbejde, andre kan få mere privat karakter med nicheplacering eller boksafskærmning.
  • Det samme gælder arbejdsborde.
  • Afleveringsprocedure og registreringsprocedure må ikke blive flaskehalse. Det undgås f.eks. ved skrankens centrale placering i rummet, ved at have god plads omkring skranken og ved at opøve selvbetjeningsrutiner.
  • Stole og borde forsynes med gummimuffer.
  • Bløde hynder kan placeres på bænke, stole og i læsehuler. Tag højde for, at rumtekstiler er med i rengøringsplanen.
  • Støj og kaos i forbindelse med optræden, fremlæggelse, temadage og lignende kan planlægges og accepteres, så det er lovligt og ikke belastende, når der nødvendigvis foregår støjende aktiviteter.
  • Der skal være klare regler for ophold/arbejde i lokalet. F.eks. om vikarløse timer tilbringes i pædagogisk servicecenter og i givet fald under hvilke former. Eller der skal udarbejdes klare og kendte regler for brug af IT-faciliteterne.
  • Men først og fremmest skal rumakustikken være i orden. Læs om akustik i afsnittet ommusik. Ved at placere lydabsorbenter på vægge og i loft, vil man med valg af lydabsorbenttype og ved placeringen kunne styre, hvor man ønsker at have meget lav efterklangstid, f.eks. i grupperum og i stilleafdelingen.

Lys
Dagslys  i tilstrækkelig mængde og lysindfald fra den rigtige side giver et behageligt lys. Detkunstige lys skal opfattes som et supplement til dagslyset. Det skal derfor kunne tændes i sektioner efter behov.

 

Ofte ser man, at rummet fra morgen til aften er badet i et lyshav. Det er blevet en (u)vane med for meget lys. Og uden at vi lægger mærke til det, er for meget lys ubehageligt.

 

Rigeligt med gode, indstillelige arbejdslamper giver bedre mulighed for at vælge rumbelysningen fra. Ved skranken kan nedhængende armaturer være en god løsning. Reollamper monteret øverst på reolerne er ligeledes en god arbejdsbelysning. Skrivebordslamper og IT-arbejdslamper er bedst valgt som asymmetriske arbejdslamper.

 

Der skal i rummet og på bogrygge kunne måles 200 LUX. Ved at vælge nedhængende armaturer med 1/3 uplight og lysstofrør på mindst 83Ra til rumbelysningen, fås en behagelig lysspredning.

 

Lyse lofter giver god effekt sammen med den indirekte lyssætning.




Senest revideret den 31. juli 2010
Relaterede sider
Musik 

Eksterne sider

Løft, træk og skub 
(At-vejledning D.3.1 af september 2005) 
Arbejdsstillinger 
(At-meddelelse 4.05.3 af marts 1998)

Støj

(At-vejledning D.6.1 af marts 2002)

Akustik i arbejdsrum 
(At-anvisning 1.1.0.1 af november 1991)

Kunstig belysning 
(At-vejledning A.1.5 af februar 2002)


Mere information