Opbevaringsrum
Depot
Et eller flere depoter i umiddelbar nærhed af pædagogisk servicecenter er en absolut nødvendighed.
Lager- og depotplads bør ikke indrettes i forskudt plan, så løft og transport skal finde sted over niveauforskelle.
Rum med kopimaskiner, printere og telefax
Af hensyn til støj, varmeudvikling, støv og evt. udledning af ozon placeres kopimaskiner, printere og telefax i separate, velventilerede rum uden faste arbejdspladser.
Ved indkøb lægges vægt på at indkøbe miljømærkede produkter. Herved sikres maksimalt mod de sundhedsskadelige påvirkninger, der kan være tale om: Ozon, tonerpulver, støj og varme.
Grænseværdier
Sikkerhedsgruppens opgave i forbindelse med grænseværdier, f.eks. støjgrænser, er ikke opfyldt ved at konstatere, at grænseværdien ikke overskrides. Opgaven er at konstatere, om der forekommer gener, og om det er teknisk muligt at eliminere disse gener ved f.eks. yderligere at nedbringe støjen.
Vælg maskiner, som ikke afgiver ozon eller er udstyret med effektivt ozonfilter, der indgår i serviceaftale m.h.t. vedligeholdelse. Støvafgivelse må maksimalt være 0,15 mg/m³. Ozonafgivelse må maksimalt være 0,02 mg/m³.
Printerstøj må ikke overstige 50 dB (A) ved drift af ink-jet-printere. Støjgrænsen er 48 dB(A) ved 7 sider pr. min. Og 62 dB(A) ved 21 sider pr. minut for laserprintere.
Bed om dokumentation for støjafgivelse både ved standby og drift.
Senest revideret den 29. juli 2010