Installationer og udstyr
Elektriske installationer
Løse ledninger skal undgås. Der skal derfor være rigeligt med stikkontakter og stik til netværk i undervisningslokalet, i studiet og redigeringsrummet.
Styrepulte og og krydsfelter skal anvendes, bl.a. for at nedbringe mængden af ledninger. Mellem undervisnings- og birum etableres en fordelerboks, hvor videoudtag og audiokanaler kan kommunikere fra optagelse til redigering.
Stikkontakter med jordforbindelse, internetadgang og antennetilslutning skal etableres i begge rum.
Der skal bag redigeringspult være plads til passage, så ledninger kan monteres, samles og bindes op og mulighed for rengøring er til stede.
Vedrørende krav til ophængning af udstyr mv. se afsnittet om Dramatik.
Hardware og software
Der kan ikke entydigt siges noget om kravene, idet der bør være en nøje sammenhæng mellem lærerplanen for faget film og TV, skolens samlede medieundervisning beskrevet i IT-planen, og hvilket udstyr, man har planer om at bruge/indkøbe.
Desuden er udviklingen på området rivende, og man kan i dag ved indkøb af det rette programmel og en stærk pc’er rumme et komplet studie i en enkelt edb-maskine og på denne optage, redigere og tilføje effekter.
Analog og digital redigering
Den tekniske udvikling har medført, at den digitale redigering har erstattet den analoge.
Men måske ønsker man at kunne kombinere digital og analog redigering. Fordelen ved at kombinere de to redigeringsformer er, at de teknisk bedste muligheder i hver redigeringsform udnyttes.
Arbejdsmiljømæssigt er fordelen, at ved at have hybrid redigering, kan den enkleste arbejdsprocedure fra hver proces anvendes.
Men for medarbejderen, som skal anvende redigeringsteknikkerne i undervisningen, får skolens valg af teknik indflydelse på den enkeltes arbejdssituation, også ud over de ergonomiske og fysiske forhold.
Senest revideret den 20. juli 2012