Skader og forebyggelse
Desværre kan man ikke se bort fra, at faget idræt kan give skader på både ansatte og elever. Sikkerhedsgruppen og faglærerne skal derfor arbejde for at sikkerheden i undervisningsarbejdet bliver så god som muligt.
Hvilke skader?
Udøvelsen af de fysiske aktiviteter i idrætsundervisningen indebærer risiko for skader. De opdeles i:
- Ulykkestilfælde: Knoglebrud, led- og ledbåndsskader, ledskred, muskelskader og seneskader. Der kan være tale om en egentlig arbejdsulykke, men det er langtfra altid tilfældet.
- Overbelastningsskader: Inflammation (betændelse, irritation) i muskler, sener, seneomgivelser, slimsække og knoglehinder samt træthedsbrud, ledsygdomme og andre overbelastningsskader. I denne skadekategori findes eventuelle arbejdsbetingede lidelser.
- Andre skader: Der kan bl.a. nævnes sårskader, friktionsbrandsår, ømhed og kramper.
Hvorfor opstår skader?
Der findes mange faktorer, der kan medvirke til, at skader opstår. Det kan være:
- Alder og erfaring
- Dårlig fysisk form
- Personlige egenskaber (temperament, nervøsitet m.m.)
- Dårlig eller mangelfuld teknik
- Ingen eller mangelfuld opvarmning
- Tidligere skader
- Dårligt udstyr eller baner
|
Eksempel på ulykke, der ikke anerkendes som arbejdsskade:
Under indendørs boldspil har eleverne medbragt drikkeflasker med vand, og de løber jævnligt hen for at drikke. Herved sprøjtes der vand på banen og da læreren løber forbi, falder han på det glatte gulv og læderer sin ene skulder.
Arbejdsskadestyrelsens afslag begrundes med, at det ikke var uventet for læreren, at der var spildt vand på gulvet. |
Forebyggelse af skader og sygdomme
For at undgå skader er det vigtigt, at den enkelte lærer:
- Er bevidst om de risici aktiviteterne indebærer
- Følger regler og den modtagne instruktion
- Bruger personligt udstyr af god kvalitet (bl.a. egnede sko)
- Opretholder en god grundkondition
- Sørger for mindst 10 minutters alsidig opvarmning
- Den tilsynsførende faglærer og sikkerhedsgruppen sørger for, at idrætsinstallationer, rekvisitter og udstyr altid er i orden.
Når skaden er sket
Når skaden er sket afhænger vurderingen af, om der er behov for lægehjælp af mange ting, men er man i tvivl skal man altid søge læge.
80-90% af de skader, vi oplever i idrætsundervisningen, rammer muskulatur, sener og ledbånd – de såkaldte bløddele, men også knoglebrud forekommer. Når skaden er sket gås frem således:
- Lokaliser smerten
- Vurder skadens omfang
- Iværksæt behandling
- Kontakt sikkerhedsgruppen
Den akutte behandling er ofte afgørende for en hurtig helbredelse, og den skal primært:
- Begrænse blødninger
- Begrænse hævelser
- Lindre smerter
Akutte skader på bløddele skal behandles efter RICE-princippet:
- R - rest = hvile, aflastning
- I - ice = nedkøling
- C - compression = forbinding
- E - elevation = hæv skadestedet
Der bør derfor altid findes et par køleposer i skolens fryser eller køleskabets frostrum.
I handlen findes også engangs-køleposer, der ikke behøver at ligge i fryser. Disse poser indeholder kemiske stoffer, der starter nedkøling, når de bringes sammen ved at posen krammes.
I mangel af bedre bruges koldt vand. Det skadede område holdes nedkølet ca. 30-40 minutter pr. time de første to timer. Er der efter de første to timer stadig behov for nedkøling, kan fortsættes med 15 – 30 minutter pr. time i yderligere tre timer. Anbring et tyndt klæde mellem pose og hud for at undgå forfrysninger. Kølespray giver ingen dybdevirkning og kan derfor ikke anbefales.
Senest revideret den 29. juli 2010
