Svømmehal

Svømning indgår som element i idrætsundervisningen. Naturligvis skal arbejdet her også ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at selv om arbejdet ikke foregår på selve skolen, er det stadig sikkerhedsgruppens opgave at kontrollere, at forholdene for skolens ansatte er i orden.

Indeklima
Svømmehaller indebærer - med deres ekstreme indemiljø - visse risikomomenter.

Hvis der er fejl eller mangler i bygningskonstruktionen og/eller ventilationen, bevirker den meget høje luftfugtighed og de høje temperaturer, at skimmelsvampe trives og udsender millionvis af svampesporer.

Det er velkendt, at skimmelsvampesporer ved indånding kan være anledning til allergisk lungesygdom, astma og høfeber. For disponerede personer kan der yderligere forekomme irritation af slimhinder i øjne og luftveje, diarre, koncentrations- og hukommelsesbesvær.

Skimmelsvampe danner giftige stoffer –de såkaldte mykotoxiner.

Aflatoxin, der er en form for mykotoxin, er kræftfremkaldende.

Typisk opstår problemer med skimmelsvampe ved, at varm, fugtig vanddamp trænger op i loftsisoleringen og de bærende loftskonstruktioner.

Også  ventilationsanlæg, der stadig harrecirkulation er en god "rugekasse" for svampesporer.

Ventilationsanlægget skal sikre, at der sker en effektiv luftfornyelse i svømmehallen. Det kan gøres ved at indblæse den forvarmede friske luft nederst i rummet og anbringe udsugningen under loftet.

Vandet
Vandtemperaturen bør ligge mellem 25 og 28 grader.

Der skal regelmæssigt tages prøver af vandet for at sikre, at det ikke indeholder for mange bakterier og vira.

For at sikre rent vand pumpes badevandet kontinuerligt gennem sandfiltre (sjældnere diatomitfiltre) og tilsættes saltsyre og natriumhypoklorit.

Læs mere om vandkvalitet i Folketingets bekendtgørelse om svømmebadsanlæg og vandkvaliteten heri.

Klor
De kemiske stoffer, saltsyre og natriumhypoklorit, er meget farlige, når de bringes sammen. Der dannes omgående klorgas, som meget hurtigt virker lammende på åndedrætsorganerne.

Svømmehallerne er derfor pålagt mange sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge, at de to stoffer sammenblandes. På trods heraf er der i Danmark sket ulykker med klorgas i svømmehaller.

Svømmehallens personale fører det tekniske tilsyn med rensningsanlægget.

En klorgasdetektor i teknikrummet bør være tilsluttet et alarmanlæg, så badepersonalet og andre straks adviseres i tilfælde af uheld.

Der skal udarbejdes en evakueringsplan, som kendes af såvel hallens personale som svømmelærerne.

Rummet
Gulvet i svømmehallens barfodsområde samt brusebad og omklædning anlægges efter samme retningslinier som omtalt i afsnittet om undervisningsstedets omklædnings- og badefaciliteter.

Det samme gælder for vægge i brusebad og omklædningsområderne.

I svømmehallen består væggene af materiale, der ikke er fugtsugende og kan tåle det ekstreme klima. Det kan fx være en murstensvæg, men ofte er konsekvensen, at akustikken forringes med et uacceptabelt højt støjniveau til følge.

Problemet ses flere steder løst ved at beklæde områder på væggene med træprofiler, evt. som udsmykning.

Der stilles særlige krav til flugtveje og nødbelysning.

Bassinprøve/livredderprøve
Nogle steder stilles badepersonale med livredderprøve til rådighed under svømmeundervisningen. Andre steder kræver man, at svømmelærerne til stadighed har en ajourført bassinprøve eller livredderprøve.

Når svømmelærere skal aflægge en af de omtalte prøver, er det vigtigt, at det sker efter forudgående træning, så risikoen for skader mindskes. Skolen skal derfor sørge for, at der bliver mulighed for træning.