Lydforhold

Ved nybygning er det en fordel, hvis musikafdelingen placeres i en bygningsenhed for sig; på den måde forebygges støjgener i forhold til andre undervisningsområder.

Ved samtidig at placere musikafdelingen, så der bliver let adgang til et større fællesområde, aula, gymnastiksal eller dramarum/-scene, vil transport og løft af instrumenter og musikudstyr til optræden lettes mest muligt.

Man skal være opmærksom på den risiko, som ligger i at etablere lette skillevægge mellem undervisningsafsnit for at opnå muligheder for optræden ved større arrangementer. Foldevægge alene vil vanskeligt kunne leve op til grænserne for luftlydtransmission.

Åbne løsninger og lette vægge bør derfor ikke umiddelbart etableres til andre undervisningslokaler.

Om de bør etableres til fællesarealer, må bero på en vurdering af risikoen for støjgener mellem disse lokaler. Ved at vælge foldevægge af virkelig god kvalitet eller dobbelte foldevægge kan kravene om luftlydgennemtrængning måske overholdes. Men det anbefales, hvis man ønsker en fleksibel rumløsning, i planlægningsfasen at inddrage eksperter for at hindre efterfølgende problemer med støj.

Etableres foldevægge skal forhold omkring produktets lyddæmpning og brandgodkendelse være i orden og kunne bevises af leverandøren. Pt. er danske standarder endnu under udarbejdelse.

Adgangsforholdene til musiklokalet skal være, så udstyr og instrumenter kan transporteres ud og ind af lokalet på rullevogne.

Som i alle andre lokaler, hvor der udføres undervisning, skal der være vinduer, der tillader udsyn, og som er forsynet med indvendige, lyse gardiner til at trække for ved generende lysindfald . Er lokalet generet af støj fra udeområder, bør vinduer være lydisolerende og støjdæmpende med udeluftventiler, og i lokaler med naturlig ventilation installeres andre nødvendige, dæmpende foranstaltninger.

Er vinduerne store og solindfaldet skyld i for høje temperaturer i lokalet, skal der etableres udvendig solafskærmning.

Akustik og støj
Definitionen af, hvad der er god lyd er ikke entydig i forhold til  musiklokaler og øverum, idet forskellige genrer og aktiviteter stiller forskellige krav til lokalets lydgengivelse.

Korsang og gengivelse af klassisk musik med strygere og messingblæsere stiller andre krav til rummet end rockmusikgruppen, som øver. Sidstnævnte kræver megen lyddæmpning i lokalet, mens for megen dæmpning er ødelæggende for korsangen.

Om samme lokale vil kunne leve op til optimale krav for alle musikformer er tvivlsomt, så planlægningen af efterklangstiden i et musikrum med skiftende anvendelse vil altid være et kompromis mellem flere forskellige hensyn. Valg af materialer og løsninger vil få konsekvenser, som til gengæld bør være kendte og accepterede før løsninger sættes i værk.

Betydningen af lydstyrken i forbindelse med musik, og menneskers opfattelse af, hvad der er god lyd eller nødvendig lydstyrke, for at musikkvaliteten er i orden, er heller ikke entydig. Problematiseret ses det måske tydeligst i forbindelse med elektronisk musik. Her kan det være absolut nødvendigt i musikundervisningen at forholde sig til, at vidunderlig musik alene ved sin lydstyrke samtidig kan være sundhedsskadelig støj for den menneskelige hørelse.

Den gode lydgengivelse inde i lokalet kan blive generet af støj fra omgivelserne, f.eks. trafikstøj, eller som tilfældet oftest er: Lyden i musiklokalet bliver af omgivelserne opfattet som generende støj fra musiklokalet. Dette får betydning i forhold til den lydisolering, som er påkrævet udadtil.

Ekspertbistand
Ved nybyggeri og ombygninger i musiklokaler bør sikkerhedsgruppens erkende, at dette område er så kompliceret og samtidig af så stor vigtighed, at der allerede i planlægningsfasen afsættes midler til at inddrage eksperter med særlig viden om akustik.

Inddrag ekspertbistanden ved musiklærernes og sikkerhedsgruppens udarbejdelse af funktionskrav til rummet.

Udarbejd en checkliste med spørgsmål, som skal belyses i byggesagen/undervejs i ombygningen.

Sikkerhedsgruppen bør søge indflydelse omkring udbudsmateriale og valg af projekterende for bl.a. at sikre, at der er den fornødne ekspertise i forhold til de akustiske løsninger ved skoleindretning og –byggeri.

Støjgrænser og målinger
Skolen bør have en politik for brug afhøreværn og for tilladt maksimumlydniveau også ved koncerter, fester m.v.

I overensstemmelse med god praksis på undervisningsområdet skal elever bibringes forståelse for, at lyd kan være farligt. De skal i skolen vænnes til, hvordan man omgås fornuftigt med støj. Arbejdstilsynets normer skal være kendte, og det skal være en selvfølge, at de overholdes.

BST eller andre sagkyndige kan hjælpe med støjmålinger, men til tydeliggørelse af det aktuelle støjniveau for både elever og ansatte, kan lejlighedsvis brug af en visuel støjindikator anbefales. Hermed opnås yderligere fordelen af en reguleringsmulighed til musikanlægget gennem en direkte kobling.

Støjgrænser:

• Hvis støjbelastningen over en arbejdsdag er mindre end 80dB(A), er risikoen for høreskader minimal. Er den80 dB (A) skal arbejdsgiveren tilbyde høreværn. Såkaldt musikerhøreværn med lineær dæmpning er det anbefalede høreværn til musiklærere.
• Luftlydisolation: Mellem musiklokalet og andre undervisningsrum skalluftlydisolationen være mindst 60.
• Trinlydniveau: Gulve og dæk i musiklokaler skal udføres, så trinlydniveauet højst er 53 dB målt i omliggende undervisningsrum.
• Støjniveauet fra tekniske installationer må i undervisningsrum ikke overstige 35 dB.

Der er påbud om brug afhøreværn fra følgende område:

• 85 dB(A) er grænsen for den tilladte belastning i 8 timer dgl.
• 88 dB(A)     4 timer
• 91 dB(A)     2 timer
• 94 dB(A)     1 time
• Osv.
• 105 dB(A)   3,75 minut

Personlige værnemidler er kun nødløsning. Støj skal først og fremmest dæmpes ved kilden. Derved beskyttes både ansatte og elever mod støj.

I forbindelse medarbejdspladsvurderingen i skolens musikområde skal der gennemføres løsninger, så støjgrænserne ubetinget kan overholdes. Men for at skabe gode arbejdsforhold både i og uden for lokalet kan det være nødvendigt at planlægge og vælge løsninger, som på forskellig vis går videre end lovgivningens minimumskrav, og som sikrer:

• Optimal kvalitet i lydgengivelsen - fleksible muligheder for at regulere akustik i musiklokalet.
• Sikring mod høreskader og generende lyd - tiltag for at dæmpe uønsket lyd fra lydgivere i lokalet.
• Minimale gener for (eller fra) omgivelser - lydisolering mellem etager og lokaler.

Efterklangtid
Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid.

I Bygningsreglement 1995 undtages lokaler til sang og musik fra kravet om en maksimal efterklangstid på 0.9 sekunder, som ellers er gældende i klasselokaler.

I stedet skal konkrete vurderinger af lokalets lydgengivelse, i forhold til lokalestørrelse og brug, lægges til grund for en vurdering af, om det er nødvendigt at foretage akustisk regulering af efterklangstiden. Efterklangstiden kan altså være over 0,9, og samtidig vurderes som god til f.eks. klassisk musik og korsang.

Lyden må dog ikke:

• Runge
• Forvrænges
• Skære i ørene
• Give ekko
• Dø for hurtigt væk eller blive stående for længe

Det kan anbefales, at  efterklangstiden er 0,4-0,5 sekunder i lokaler decideret anvendt som øvelokale til rockmusik.

For at måle efterklangstiden må man have professionel hjælp, f.eks. fra BST.

Regulering af efterklangstid
Til regulering af efterklangstiden kan det være nødvendigt med lydabsorbenter, som kan bringes i anvendelse eller indstilles efter behov.

Man kan til regulering vælge tunge portierer til at trække for bagvæggen eller flere af væggene. Effektive og erfaringsmæssigt velfungerende er også vægophængte, akustiske paneler, som i lukket tilstand har samme hårde overflade som væggen. Men mere eller mindre oplukket tilføjer de rummet en retningsregulerbar lyddæmpning, idet de indvendige flader er af lydabsorberende plade.

Stationære lydabsorbenter på dele af loft, f.eks. som nedhængende ”flåder” af akustiske plader, eller opsat på dele af væg har ligeledes vist sig udmærkede som dæmpere af både højfrekvente og lavfrekvente lyde.

Det anbefales at indhente professionel vejledning, inden løsningstiltag af denne art iværksættes. Erfaringsmæssigt er det anbefalelsesværdigt at kunne regulere efterklangstiden i et musiklokale fra 0,8 sekunder ned til 0,5 sekunder.

Vægafskærmninger på hjul, som er flytbare er ligeledes en god mulighed.

  
Sådan kan det gøres

Kildestøjdæmpning anses normalt for den bedste og mest effektive metode til beskyttelse mod unødig eller uønsket støj/lyd.
Der findes forskellige måder til kildelyddæmpning i forbindelse med instrumenter:

• Selve instrumentet kan lyddæmpes, f.eks.”muffling” af percussioninstrumenter (individuel dæmpning med tape, filt og lignende.)
• Man kan erstatte støjende dele med mindre støjende, f.eks bruge  ”bløde køller”, specielle trommestikker og trommeskind med kort efterklangstid.
• Elektroniske trommesæt giver den optimale mulighed for regulering af lydstyrke.
• Instrumenter med forstærkere reguleres inden for en fastlagt, øvre volumengrænse.
• Det enkelte instrument kan placeres på et blødt underlag, og /eller en skærm  placeres foran.
• Horisontal og vertikal afstand mellem instrumenterne og mellem læreren og de udøvende har også betydning. Blæsere kan placeres på en forhøjning, så ingen får den høje lyd direkte i ørehøjde etc.
• Man kan skrue ned for lyden.

BST kan rådgive med konkrete, velegnede løsninger.