I biologiundervisningen kommer lærer og elever naturligt i kontakt med levende dyr og planter. Det giver en række faglige og pædagogiske muligheder i undervisningen, men rummer også flere risici, som ikke bør ignoreres.
Denne vejledning beskæftiger sig med de risikomomenter lærere og elever kan blive udsat for. Her er derfor ikke beskrevet, hvilke foranstaltninger myndighederne har truffet for at beskytte planter og dyr. Oplysninger om dette emne kan bl.a. findes i diverse publikationer fra Miljøministeriet.
Dyr
Under feltbiologiske ekskursioner vil indsamling af dyr normalt kun give anledning til gode oplevelser. Læreren har dog altid pligt til at undersøge om omgang med de enkelte arter skulle være forbundet med risiko for bid, stik eller andre gener.
Indsamlede dyr fra naturen hjemtages ofte til biologilokalet for at blive undersøgt nærmere. Det er ligeledes almindeligt at anskaffe levende dyr fra akvarieforretninger m.v. Normalt udgør dyrehold i akvarier og terrarier ikke noget sikkerhedsmæssigt eller sundhedsmæssigt problem. Egentlig giftige dyr bør ikke holdes på skolen. Gør man det alligevel, skal de holdes i aflåst terrarium.
Statistisk set er risikoen for at blive bidt af en hugorm eller stukket at en fjæsing forsvindende lille. Størst risiko findes ved mødet med nogle få hvirvelløse dyr. Stik af hvepse eller bier kan blandt personer, der er allergiske overfor disse dyrs gifte, udløse alvorlige reaktioner – undertiden direkte livstruende. Findes der blandt elever eller personale personer med denne form for allergi, skal læreren tage hensyn hertil i sin planlægning. En del insekter, især hårklædte insektlarver, kan fremkalde hudirritation ved berøring.
Når man har haft kontakt med dyr, bør man vaske sine hænder for at nedsætte en evt. infektionsrisiko.
Mennesker
Ved undervisning i fysiologi er det almindeligt at udføre øvelser med hudtemperatur, puls, blodtryk, legemsvægt, åndedræt m.m. Disse øvelser medfører normalt ingen sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici. Dog skal det pointeres, at der ved spirometerforsøg udelukkende bør anvendes engangsmundstykker.
Eleverne må ikke arbejdes med blod- og vævsvæsker fra mennesker. Dog må der foretages blodtypebestemmelser, men den enkelte person må kun anvende eget blod.
Mikroskoperingsundersøgelser af blodets bestanddele kan foretages på blod fra slagtedyr.
Slim, host, sårpuds m.m. kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer og skal derfor undgås.
Det er ikke tilladt at udføre forsøg med mennesker med nogen som helst former for lægemidler, narkotika eller lignende stoffer. Rygeforsøg bør ske ved hjælp af "rygemaskine" under god udluftning.
Planter
I den danske flora findes ca. 250 arter, som på en eller anden måde er giftige. En del planter kan udløse allergiske reaktioner ved hudkontakt.
Alvorligst er dog forgiftninger forårsaget efter indtagelse af giftige bær eller plantedele.
Desværre ses næsten hvert år svampeforgiftninger med dødelig udgang.
Opdager man at have haft kontakt med giftige planter, bør man skylle huden grundigt i vand. Man bør naturligvis ikke spise svampe eller bær, hvis man ikke er helt sikker på deres giftighed. Skulle det alligevel gå galt, kan man fremkalde opkastning og søge læge.
Dyrepræparater
Udstoppede dyr (tørpræparater) er ofte behandlet med arsenik eller fenol.
Derfor bør man ikke røre dyrene, men i stedet holde i monteringspladen. I væskepræparater er opbevaringsvæsken som regel formaldehyd (i vandig opløsning: formalin).
Utætte præparater vil afgive formaldehyd, der som væske eller dampe kan være slimhindeirriterende og fremkalde hududslet og andre allergiske reaktioner.
På grund af infektionsrisiko frarådes det at tage døde dyr med hjem fra ekskursion med mindre, der er tale om knogler, kranier el.lign.
Biologiske agenser
Skolen har pligt til at erstatte et farligt biologisk agens med et mindre farligt eller mindre generende agens.
Efter Arbejdstilsynets vejledning, må eleverne ikke komme i kontakt med mikroorganismer, herunder genetisk modificerede mikroorganismer, cellekulturer eller endoparasitter hos mennesker, der kan fremkalde infektionssygdom, allergi eller toksisk effekt.
Skønnes det nødvendigt for undervisningens gennemførelse at bruge problematiske organismer, skal det foregå under betryggende forhold. Fx skal petriskåle holdes forsvarligt lukkede og bortskaffes efter øvelsen. Det kan fx ske ved at anbringe de brugte og skåle m. m. i en kraftig plastpose, der lukkes forsvarligt og anbringes i container med affald til forbrænding. Der er særlige regler om bortskaffelse af smittefarligt affald.
Ved dyrkning af mikroorganismer bør man kun benytte sterile næringssubstrater, så man ikke ufriviligt opformerer sygdomsfremkaldende organismer.
Ved Steril teknik opvarmes i autoklave til 121o i 1 atmosfæres overtryk i 20 minutter. Sterilisation af redskaber og glasvarer ved 1600 i 2 timer (tørsterilisation). I stedet for varmeskab kan anvendes en milkrobølgeovn.
Mundpipettering må aldrig benyttes, når der arbejdes med biologiske agenser.
Biologiske agenser opdeles i fire risikogrupper:
Gruppe 1-agenser er biologiske agenser, der ikke forårsager infektionssygdomme hos mennesker.
Gruppe 2-agenser kan forårsage infektionssygdomme hos mennesker, men der findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Gruppe 3-agenser kan forårsage alvorlige infektionssygdomme hos mennesker, men der findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Gruppe 4-agenser kan forårsage alvorlige infektionssygdomme hos mennesker, og der findes ingen forebyggelse eller behandling.
Hvis der arbejdes med agenser af type 2, skal laboratoriet mindst opfylde kravene til et klasse 2-laboratorium. Det indebærer bl.a., at der ikke må være almindelig færdsel og gennemgang.
Det kan være hensigtsmæssigt at benytte sikkerhedskabinet (for eksempel LAF-bænk med vertikalt flow, type II, ved podninger, udtyndinger mv. af koncentrerede kulturer, store kulturmængder og åbne processer.
Mikroorganismer
Arbejde med mikroorganismer kan medføre risiko for infektion, allergi eller forgiftning.
Det er derfor meget vigtigt, at man altid er omhyggelig med hygiejnen, når der arbejdes i laboratoriet. Analyser bør foretages i stinkskab og ved brug af handsker og kitler.
Spildevand indeholder ofte sygdomsfremkaldende organismer. Arbejde med spildevandsanalyser skal derfor planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås.
Arbejdes der med ukendte mikroorganismer og/eller materiale med ukendt mikrobiologisk indhold, skal der forefindes specificerede desinfektionsprocedurer.
Kanyler, barberblade, blade fra skalpeller o. lign. må ikke smides direkte i skraldespanden, hvor rengøringspersonalet kan komme til at skære sig på dem.
I stedet bør de opsamles i en kanyleboks af kraftigt plastik. Boksen har en lille åbning, hvor affaldet kan komme igennem, men alligevel ikke falder ud, hvis den skulle vælte.
Boksen placeres på et fast underlag for at minimere risikoen for at den vælter. Før boksen er helt fuld, bortskaffes den efter reglerne i den enkelte kommune.
Senest revideret den 29. juli 2010
