Forside > Naturfagligt område > Biologi > Stoffer og materialer > Radioaktive kilder

Radioaktive kilder


Reglerne for håndtering og arbejde med radioaktive kilder fastlægges af Statens Institut for Strålehygiejne. Af instituttets regler fremgår, at skolelederen på enhver skole, der indkøber radioaktive kilder skal udpege en lærer som ansvarlig for opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af skolens samling af radioaktive kilder.

 

Anvendes radioaktive kilder i flere fag, f.eks. fysik, kemi og biologi, kan udpeges flere ansvarlige lærere. Hos skolens leder skal opbevares en ajourført liste over de radioaktive kilder på skolen. Fra instituttets hjemmeside findes links til såvel loven som til Sundhedsstyrelses bekendtgørelser, der regulerer dette område.

 

Det er ikke tilladt at adskille røgdetektorer, der indeholder radioaktive kilder.

 

På den enkelte skole kan den lærer, der er ansvarlig for de radioaktive kilder, ansøge om tilladelse til at anvende alternative kilder. Gælder ansøgningen radioaktive stoffer i opløsninger, f.eks. C-14 eller P-32 til undervisningsforsøg i fysik, kemi eller biologi, skal der til ansøgningen vedlægges en udførlig forsøgsvejledning. Ansøgningen sendes til Statens Institut for Strålehygiejne, Knapholm 7, 2730 Herlev. E -mail 

 

Indkøb af radioaktive kilder

Undervisningsinstitutioner kan købe, opbevare og bruge nedenstående lukkede radioaktive kilder uden at søge tilladelse:

Kilde

Aktivitet

Fabrikat

Bemærkninger

Am-241

40 KBq

Risø

Sr-90/Y-90

40 KBq

Risø

Cs-137

400 KBq

Risø

Cs-137/Ba-137m

330 KBq

Oxford Instruments

minigenerator

Cs-137/Ba-137m

400 KBq

Amersham-Buchler

minigenerator

Am-241

3.7 KBq

Amersham-Buchler

tågekammerkilde


Det er desuden tilladt at anvende mineralogiske prøver, der indeholder naturligt forekommende radionukilder.

 

Læs mere i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 918 om anvendelse af lukkede radioaktive kilder.

 

Regler om strålingsbeskyttelse 
Anvendelse af ioniserende stråling i undervisningen indebærer risiko for, at elever og lærere kan blive udsat for stråling. For at forhindre senskader, dvs. risiko for at få kræft senere i livet efter brug af ioniserende stråling, er der fastsat grænser for, hvor store stråledoser, der er acceptable.


Børn og unge er mere følsomme overfor stråling end voksne. Dette er der taget højde for ved differentiering af dosisgrænsen. Dosisgrænsen for børn og unge er 1 mSv, mens den formelt er 20 mSv for læreren.


Man skal dog sørge for, at udsættelsen for bestråling er så lav som muligt. Det betyder i praksis, at bestrålingen af elever og lærere kan være væsentlig mindre end 1 mSv pr. år. 
Omsat til praksis betyder det, at bestråles 100.000 voksne hver med 1 mSv vurderes det, at der i denne gruppe vil opstå 4 ekstra kræfttilfælde i løbet af de næste 50 år på grund af bestrålingen.


Læs mere i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 om dosisgrænser for ioniserende stråling.


Skolen skal derfor overholde følgende:

  • Demonstrationsforsøg med radioaktive kilder skal udføres af læreren
  • Elevøvelser med radioaktive kilder skal overvåges af læreren
  • Læreren skal sikre, at eleverne omgås kilderne forsvarligt
  • Læreren skal indsamle de radioaktive kilder straks efter en afsluttet øvelse
  • De generelle sikkerhedsregler for laboratoriet skal efterleves

Vær opmærksom på:

  • I undervisningen er det ikke længere tilladt at anvende radioaktive kilder, der indeholder radium. Ældre kilder af denne type (typisk tågekammerkilder) kan pga. ælde være forurenede. Har skolen disse ældre kilder liggende, anbefales det derfor, at man bortskaffer dem. Se desuden afsnittet omaffald.
  • Protactiniumgeneratoren er udgået af produktion og forhandles derfor ikke længere. På skoler, hvor man har denne i samlingen, er det vigtigt, at være opmærksom på, at generatoren indeholder uranylnitrat, der er meget giftigt.

Opbevaring af radioaktive kilder

Radioaktive kilder skal beskyttes mod brand, tyveri og vandskade.

 

Dosishastigheden på ydersiden af opbevaringsskabet må ikke overstige 5 m Sv/time. For de nævnte kilder, der er tilladt uden ansøgning, vil det være tilstrækkeligt at opbevare kilderne i aflåset metalskab, når de enkelte kilder opbevares i særligt udformede afskærmninger eller metalkasser.

 

Hver enkelt lukket kilde skal være forsynet med et holdbart skilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten RADIOAKTIVITET. Desuden skal kilden være forsynet med navnet på det radioaktive stof, aktivitetsmængde og fremstillingsår.

 

Skabet skal være tydeligt afmærket med advarselsskilt for radioaktivitet efter Dansk Standard (DS 734.2).

Opbevares der åbne kilder i skabet, kan der blive nødvendigt med ventilation til det fri. Åbne radioaktive kilder skal opbevares i beholdere, der nedsætter risikoen for spild. Beholderen skal forsynes med mærkat med navnet på det radioaktive stof, aktivitet og dato for fremstilling.

 

Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for radioaktive kilder, der kræver særlig ansøgning, oplyses hos Statens Institut for Strålehygiejne på tlf. 44 54 34 54 eller på e-mail 

 





Senest revideret den 29. juli 2010
Relaterede sider
Eksterne sider

Statens Institut for Strålehygiejne

Radionukilder
(pdf-format)

Anvendelse af lukkede radioaktive kilder 
(Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 918)

Dosisgrænser for ioniserende stråling 
(Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823)

Dansk Standard


Mere information