Tekniske installationer

Det er ikke kun indretningen af lokalerne, der er omfattet af en række myndighedskrav. Også de faste installationer i lokalet skal opfylde adskillige sikkerhedskrav. Blandt de vigtigste hører nedenstående.

Ventilation 
Rumventilationen eller den almene ventilation har til formål at holde en god luftkvalitet i lokalet.

For at ventilationen kan fungere efter hensigten, er det nødvendigt, at lokalet tilføres erstatningsluft i samme mængde som luft, der suges ud. Indblæses for lidt luft, suges der for lidt ud og indblæses for meget, bevirker det opståede overtryk, at forurenet luft fra lokalet breder sig til andre dele af skolen. Hvis indblæsningen af erstatningsluft sker gennem stofposer skal sikkerhedsgruppen påse, at disse vaskes regelmæssigt.

Procesventilation 
Den almindelige rumventilation skal suppleres med procesventilation i faglokaler, hvor der kan udvikles røg, sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter, aerosoler, støv, ildelugt eller anden generende luftforurening.

Procesventilation etableres ved:

• demonstrationsborde
• laboratorieborde
• faste og mobile stinkskabe
• lukkede anlæg (fx handskeboks)
• kemikalieskabe
• steder, hvor der i øvrigt kan udvikles luftforurening

Denne udsugning, der kun har effekt i et begrænset område, skal effektivt fjerne dampe og ildelugt fra forsøg m.m.

Ved projekteringen af ventilationen skal det indgå i overvejelserne, at lugtgener fra eventuelle levende dyr i biologilokalet skal fjernes der, hvor de udvikles.

Procesudsugning er både nødvendig, hvis eleverne arbejder med organiske opløsningsmidler eller andre farlige flygtige stoffer, og hvis der arbejdes med udglødning af fx jord eller knogler eller andre øvelser, der afgiver dampe eller ildelugt.

Den udsugede luft må ikke indgå i en evt. recirkulation, men skal udkastes direkte til det fri.

  
Stinkskabe 
Stinkskabe skal være forsynet med en kontrolanordning, der sikrer, at forurenet luft ikke kan føres tilbage til lokalet.

Stinkskabet skal have frontrude af splintfrit materiale. Det gode stinkskab har afrundede hjørner, skrå  frontrude udsug både i bund og top samt forhøjet forkant på fronten for at hindre spildt materiale i at løbe ud af stinkskabet.

Desuden skal det enkelte stinkskab være forsynet med en visuel eller akustisk alarm, der aktiveres, når anlægget ikke fungerer efter forskrifterne. Dette gælder uanset skabets alder. Kravet gælder også lokalets øvrige procesventilationssystemer.

I tilknytning til overvågningen skal der være udarbejdet instruktion, der angiver, hvilke forholdsregler der skal følges ved unormale driftsforhold og ved uheld. Instruktionen skal findes i lokalet. Nye stinkskabe skal overholde Dansk Standards norm for stinkskabe.

Det er sikkerhedsgruppens opgave at kontrollere, at stinkskabet fungerer korrekt. I praksis vil det ofte ske i samarbejde med faglærerne. Desuden skal stinkskabets alarm kontrolleres og luftkanalerne efterses.

Reguleringsarmatur til vand, gas, el m.m. anbringes udenfor stinkskabet.

Kemikalieskabe 
Skabe, der bruges til stoffer og materialer - herunder beholdere til kemisk affald - skal være velventilerede.

Skabe til giftige kemikalier skal være aflåselige og forsynet med korrekt sikkerhedsskiltning, samt en effektiv udsugning direkte fra skabene. Herved kan man forebygge, at dampe fra fx organiske opløsningsmidler og koncentrerede syrer siver ud på depotet eller i undervisningslokalet.

Nøglen til kemikalieskabene må ikke indgå i det almindelige nøglesystem.

Gasinstallation 
Gas bruges i mange demonstrationsforsøg og elevøvelser.

Gasanlægget skal trykprøves før ibrugtagning. Alligevel bør sikkerhedsgruppen være opmærksom på, at der tilrettelægges regelmæssige trykprøvekontroller af gasinstallationen for at sikre sig mod utætheder i installationen.

Da det ikke er tilladt at opbevare eller bruge gasflasker i undervisningslokaler - heller ikke campinggasflasker, "refill-flasker" med lightergas og lignende - skal der laves en fast installation med gasflaskerne anbragt uden for bygningen.

Flaskerne må ikke anbringes under terrænhøjde eller på flugtveje. Gennem kobberrør føres gassen frem til en aflåselig hovedgashane, der er centralt anbragt.

Afbryderen udformes, så den kan lukkes uden brug af nøgle, men kun tilkobles med nøgle. 
Det kan anbefales, at afbryderen er tilsluttet en indikatorlampe ved udgangen, så underviseren ikke glemmer at afbryde for gassen, når lokalet forlades.

For at undgå fejltagelser anbefales det, at bruge enkeltgashaner ved elevarbejdspladser og demonstrationsborde.

Vand og afløb 
Ved demonstrationsbordet skal der naturligvis være installeret vand, helst både varmt og koldt.

Ved laboratoriearbejdspladserne er der ligeledes behov for vand. Desuden bør der være vandhaner i nærheden af akvariereoler og planteborde.

Det kan være praktisk, at have en vandslange i lokalet. Det mindsker vandsjaskeriet, når der skal arbejdes med akvarier, og slangen kan bruges som hævert, når akvarier skal tømmes (sug ikke med munden, fyld den i stedet op med vand fra hanen).

Mens vaskene i kemilokalet ikke behøver at være så store, er der i biologilokalet behov for større vaske og mindst en udslagsvask. Man bør desuden være opmærksom på, at afløb og vandlåse skal kunne modtage en del jord, grus og plantedele uden at stoppe til. Det bør også overvejes at placere et gulvafløb fx under udslagsvasken.

Nødbruseren kan med fordel placeres ved udslagsvasken eller ved demonstrationsbordets vask. Hvis der er risiko for oversprøjtning med ætsende stoffer eller lignende, skal der være installeret en fast nødbruser, der let kan aktiveres.

El-installation

I biologilokalet er der behov for et stort antal stikkontakter. I biologiundervisningen bruges almindelig 230 V vekselstrøm, men ikke lavspændingsstrøm som i fysik. Der stilles derfor ikke specielle krav, men alle stikkontakter, der er monteret efter 1993 skal være "jordede".

Ved arbejdspladser og demonstrationsbord skal der være stikkontakter til arbejdslamper, stereolup- og mikroskoplamper m.m.

Ved akvarium-/terrariereoler og planteborde er der ligeledes behov for meget strøm til lamper, pumper, varmelamper, gro-luxlamper osv. En undervurdering af behovet for stikkontakter vil let resultere i et virvar af forlængerledninger, stikdåser, overbelastning og deraf forringet sikkerhed.

Reglerne for de elektriske installationer og for arbejdet med el fastsættes af Elektricitetsrådet. Ud fra disse regler defineres biologilaboratoriet ikke som et "elektrisk betjeningsrum" – i modsætning til fysiklaboratoriet. Det betyder, at netspændingen kan anvendes til apparater, der er CE-mærkede. Det er også tilladt at arbejde med SELV- og PELV-spændinger.

I faglitteraturen opereres med begreberne SELV- og PELV- spændinger. Det står for hhv. Safety Ekstra Low Voltage og Protective Extra Low Voltage. Dvs. spændinger, der ikke overstiger 50 volt vekselspænding eller 120 volt jævnspænding.

Sikkerhedstransformatoren skal opfylde standarden EN 60742 eller EN 61558-2-6.

Betingelser for 230 V stikkontakter

Arbejdsbordene kan forsynes med 230 v stikkontakter, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Netspændingen må kun anvendes til strømforsyninger og andet apparatur, der er CE-mærket.
2. El-anlægget skal være tilsluttet HPFI-relæ med gruppesikringen og nødstop før stikkontakterne. Anlægget må ikke have større mærkestrøm end 10 amp. 
   
   

   På HPFI-afbryderen sidder en knap, som mindst én gang om året skal aktiveres, for at sikre, at afbryderen virker som den skal.

   
   
3. Stikkontakterne skal være pillesikrede.
4. I SELV eller PELV strømkredse må stikpropper ikke kunne sættes i stikkontakterne. Derfor skal benyttes 2 mm bananstik eller andet, der ikke kan isættes stikkontakterne til netspændingen.
5. El-forsyningen til laboratoriebordene skalgå via en centralt placeretaflåselig hovedafbryder.
6. Gruppen skal forsynes med nødstop og tydelig signallampe, der lyser, når der er strøm på stikkontakterne. Signallampen skal anbringes, så den kan ses overalt i lokalet.
7. Kun uddannede faglærere må have nøgle til hovedafbryderen.