Forside > Naturfagligt område > Fysik > Radioaktive kilder

Radioaktive kilder


Reglerne for håndtering og arbejde med radioaktive kilder fastlægges af Statens Institut for Strålehygiejne.

Fra instituttets hjemmeside findes links til såvel loven som til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser, der regulerer dette område.

 

Af instituttets regler fremgår, at skolelederen på enhver skole, der indkøber radioaktive kilder skal udpege en lærer som ansvarlig for opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af skolens samling af radioaktive kilder.

Anvendes radioaktive kilder i flere fag f.eks. fysik, kemi og biologi, kan der udpeges flere ansvarlige lærere.

 

Skolens leder skal opbevare en ajourført liste over de radioaktive kilder på skolen.


 

Indkøb af radioaktive kilder 
Undervisningsinstitutioner kan købe, opbevare og bruge nedenstående lukkede radioaktive kilder uden at søge tilladelse:

Kilde

aktivitet            

fabrikat

bemærkninger

Am-241

40 KBq

Risø

Sr-90/Y-90

40 KBq

Risø

Cs-137

400 KBq

Risø

Cs-137/Ba-137m

330 KBq

Oxford Instruments

minigenerator

Cs-137/Ba-137m

400 KBq

Amersham-Buchler

minigenerator

Am-241

3.7 KBq

Amersham-Buchler

tågekammerkilde


Det er desuden tilladt at anvende mineralogiske prøver, der indeholder naturligt forekommenderadionukilder.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 918 om anvendelse af lukkede radioaktive kilder.

 

Det er ikke tilladt at adskille røgdetektorer, der indeholder radioaktive kilder.

 

På den enkelte skole kan den lærer, der er ansvarlig for de radioaktive kilder ansøge om tilladelse til at anvende alternative kilder. Gælder ansøgningen radioaktive stoffer i opløsninger, f.eks. C-14 eller P-32 til undervisningsforsøg i fysik, kemi eller biologi, skal der til ansøgningen vedlægges en udførlig forsøgsvejledning. Ansøgningen sendes til Statens Institut for Strålehygiejne, Knapholm 7, 2730 Herlev. E-mail 

 

 

Regler om strålingsbeskyttelse 
Anvendelse af ioniserende stråling i undervisningen indebærer risiko for, at elever og lærere kan blive udsat for stråling. For at forhindre senskader, dvs. risiko for at få kræft senere i livet efter brug af ioniserende stråling, er der fastsat grænser for, hvor store stråledoser, der er acceptable.

 

Børn og unge er mere følsomme overfor stråling end voksne. Dette er der taget højde for ved differentiering af dosisgrænsen. Dosisgrænsen for børn og unge er 1 mSv, mens den formelt er 20 mSv for læreren.

 

Man skal dog sørge for, at udsættelsen for bestråling er så lav som muligt. Det betyder i praksis, at bestrålingen af elever og lærere kan være væsentlig mindre end 1 mSv pr. år. 
Omsat til praksis betyder det, at bestråles 100.000 voksne hver med 1 mSv vurderes det, at der i denne gruppe vil opstå 4 ekstra kræfttilfælde i løbet af de næste 50 år på grund af bestrålingen.

 

Læs mere i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 om dosisgrænser for ioniserende stråling.

 

Skolen skal derfor overholde følgende:

  • Demonstrationsforsøg med radioaktive kilder skal udføres af læreren
  • Elevøvelser med radioaktive kilder skal overvåges af læreren
  • Læreren skal sikre, at eleverne omgås kilderne forsvarligt
  • Læreren skal indsamle de radioaktive kilder straks efter en afsluttet øvelse
  • De generelle sikkerhedsregler for laboratoriet skal efterleves

Vær opmærksom på at:

  • I undervisningen er det ikke længere tilladt at anvende radioaktive kilder, der indeholder radium. Ældre kilder af denne type (typisk tågekammerkilder) kan pga. ælde være forurenede. Har skolen disse ældre kilder liggende, anbefales det derfor, at man bortskaffer dem. Se desuden afsnittet omaffald.
  • Protactiniumgeneratoren er udgået af produktion og forhandles derfor ikke længere. På skoler, hvor man har denne i samlingen, er det vigtigt, at være opmærksom på, at generatoren indeholder uranylnitrat, der er meget giftigt.




Senest revideret den 29. juli 2010
Relaterede sider
Eksterne sider

Statens Institut for Strålehygiejne

Radionukilder 
(pdf-format)

Anvendelse af lukkede radioaktive kilder 
(BEK nr 985 af 11/07/2007. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)

Dosisgrænser for ioniserende stråling 
(Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823)


Mere information