Tekniske hjælpemidler

Et teknisk hjælpemiddel er f.eks. en maskine, beholder, apparat eller et redskab, men også andre indretninger hører under denne betegnelse. Således er en laboratorieopstilling også et teknisk hjælpemiddel.

Anvendelse af tekniske hjælpemidler i undervisningen skal naturligvis foregå fuldt forsvarligt. Vurderingen heraf baseres på en konkret vurdering, der ikke alene hviler på de tekniske hjælpemidlers farlighed, men også forhold som elevernes antal, erfaring og modenhed, hvis det da ikke kun er læreren, der betjener hjælpemidlet, mens eleverne ser på.

Således bør eleverne ikke hælde kryogene væsker op eller arbejde med tekniske hjælpemidler, hvor roterende dele eller hurtigtgående skærende værktøj er uafskærmet.

Skolen er ansvarlig for, at tekniske hjælpemidler (også ældre tekniske hjælpemidler) og forsøgsopstillinger lever op til gældende krav.

Maskiner taget i brug efter 1. januar 1995 skal være forsynet med et CE-mærke og en overensstemmelseserklæring samt brugsvejledning på dansk. Læs mere i At-vejledning B. 1. 3. om Maskiner og maskinanlæg af maj 2004.

Elektrisk materiel 
Gymnasieelever må kun arbejde ved opstillinger og forsøg med maksimum 25 volt vekselspænding eller 60 volt jævnspænding (SELV og PELV).

Dette gælder også for den optransformerede spænding ved elevernes forsøg med opstillinger, der transformerer spændinger, f.eks. ved transformatorer og spoler.

Det er dog tilladt, at eleverne udfører forsøg med udladningsrør, Geiger Müller rør m.m., forudsat at højspændingsforsyningen højst kan afgive 2mA ripplefri jævnstrøm (kortslutningsstrøm), og hvor strømbegrænsningen er placeret i selve højspændingsforsyningen.

Til prøveledninger kan der anvendes 4 mm bananstik med beskyttede kappe efter IEC 61010. Eller, hvis det er SELV eller PELV strømkredse kan der anvendes 2 mm bananstik, der ikke kan sættes i stikkontakter eller bøsninger til andre spændingssystemer. 
Det vil sige, at uisolerede 4 mm bananstik ikke er tilladt i SELV eller PELV strømkredse.

Eleverne må ikke, i forbindelse med øvelser eller på anden måde, udsættes for højspændingsstød.

Eleverne må sætte almindelige CE-mærkede apparater (fra efter 1. januar 1995) f.eks. "Elbokse" og måleapparater mv. i stikkontakterne.

De elektriske instrumenter, der bruges i fysiklokalet skal være konstrueret efter en af standarderne:

• IEC 1010
• IEC 61010
• EN 61010-1

Det elektriske materiel skal være sikret mod direkte berøring af de strømførende dele. Det kan f.eks. ske ved, at ledningerne er isoleret. Lakbeskyttelse på spoler og transformatorvindinger er ikke tilstrækkelig som ydre kapsling.

Laserlys 
Laserlys opdeles i fareklasserne 1, 2, 3A, 3B og 4, hvor klasse1-stråler anses for ufarlige.

I fysiklokalet må benyttes laserlys af fareklasse 1 og 2, men ikke over 1mW. Lyset må ikke iagttages direkte. Ved eksponering i mere end 0,25 sek. vil der være fare for øjenskader.

Røntgenapparater 
I gymnasieskolen må anvendes røntgenapparater med glødekatode (dvs. de gængse apparattyper), hvis Sundhedsstyrelsen har typegodkendt dem til undervisningsbrug.

Glødekatoderør udsender meget mindre gennemtrængende stråling end ionrør og foretrækkes derfor til undervisningsbrug.

Strålebeskyttende kasser til ionrør og udladningsrør skal også være typegodkendt af Sundhedsstyrelsen.

Regler for indkøb, teknisk udførelse og brug af røntgenapparater med gløde katoderør og med ionrør (koldkatoderør) er fastsat i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 58 af 20. februar 1978 om røntgenapparater m.v. til undervisningsbrug i skoler, seminarier og kurser.

Det anses for uforsvarligt at bruge andre typer røntgenapparater end de godkendte. Således skal der foreligge en speciel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis man f.eks. ønsker at bruge kasseret hospitalsudstyr.

Skolens leder udpeger en lærer som ansvarlig for anvendelsen af røntgenapparatet og de nødvendige strålebeskyttende foranstaltninger.

Strålebeskyttelse ved forsøg med typegodkendt udstyr:

• Alle forsøg skal være så kortvarige som muligt
• Lærer og elever må ikke udsættes for direkte stråling (heller ikke på hænderne)
• Eleverne skal holde sig så langt fra røntgenapparatet som undervisningen tillader
• Som objekt for gennemlysning må kun anvendes livløse ting
• Objektet anbringes inde i en strålebeskyttet kasse
• Ved demonstrationer må personens hænder ikke komme ind i nyttestrålingen
• Røntgenrøret skal arbejde ved så lav spænding som muligt, og strålefeltet må ikke være unødigt stort

Rør i røntgenapparater

Glødekatoderør

• Røntgenrøret skal på alle sider være omgivet af enafskærmning, der sikrer, at bestrålingshastigheden ikke overstiger 0,5mR/h i en afstand af 50 mm fra overfladen af afskærmningen.
• Apparatet skal være forsynet med sikkerhedskontakter, så strømmen afbrydes, når afskærmningen fjernes eller åbnes. Desuden skal alle sikkerhedskontakter være dubleret. Derfor vil apparatet ikke automatisk genindkobles, når afskærmningen sættes på plads, men vil kun kunne genindkobles, via sikkerhedskontakten.
• Røntgenapparatet skal være forsynet med akustisk eller visuel alarm, der giver alarm så længe, der er højspænding på apparatet.
• Hvis højspændingen ikke styres af et tidsrelæ, skal sikkerhedskontakten udformes som en"dødemandsknap", der afbryder strømmen, når kontakten slippes.

Koldkatoderør

• Røret drives af et induktionsapparat, hvis primæreffekt ikke må overstige 25 watt. Sekundærspændingen/højspændingen må ikke overstige 70 kV.
• Ionrøret skal være anbragt i strålebeskyttet kasse.
• Der stilles en række krav til materialevalg og konstruktion af kassen.
• Bestrålingshastigheden for ionrør kan udvise store afvigelser fra rør til rør og for det enkelte rør fra dag til dag.
• Strålingen fra røret bliver normalt hårdere/mere gennemtrængende med rørets alder.

Udladningsrør

Anvendes et induktionsapparat som spændingsforsyning, skal udladningsrøret anbringes i en strålebeskyttet kasse.

Ensretterrør, oscilloskoper, elektronmikroskoper, og lignende kan også udsende stråling.

Normalt er de dog så godt afskærmede, at de kan betragtes som ufarlige.