Forside > Naturfagligt område > Fysik > Tekniske installationer > Skabe

Skabe


Stinkskabe 
Stinkskabe skal være forsynet med en kontrolanordning, der sikrer at forurenet luft ikke kan føres tilbage til lokalet.


Desuden skal det enkelte stinkskab være forsynet med en visuel eller akustisk alarm, der aktiveres, når anlægget ikke fungerer efter forskrifterne. Dette gælder uanset skabets alder.


Det er sikkerhedsgruppens opgave at kontrollere, at stinkskabet fungerer korrekt. I praksis vil det ofte ske i samarbejde med faglærerne. Desuden skal stinkskabets alarm kontrolleres og luftkanalerne efterses.


Reguleringsarmatur til vand, gas, el m.m. anbringes udenfor stinkskabet. Mobile stinkskabe skal ligeledes overholde fastlagte bestemmelser.


Nye stinkskabe skal overholde Dansk Standards norm for stinkskabe (DS 457).


Kemikalieskabe 
Kemikalieskabe, der bruges til opbevaring af stoffer og materialer (herunder beholdere til kemisk affald), skal være velventilerede og anbragt i særlige materialedepoter med korrekt sikkerhedsskiltning.


Skabe til giftige kemikalier skal være aflåselige og forsynet med korrekt sikkerhedsskiltning samt en effektiv udsugning direkte fra skabene. Herved kan man forebygge, at dampe fra f.eks. organiske opløsningsmidler og koncentrerede syrer siver ud i undervisningslokalet.


Nøglen til kemikalieskabet må ikke indgå i det almindelige nøglesystem.





Senest revideret den 29. juli 2010
Relaterede sider
Dansk Standards norm for stinkskabe (DS 457).

Eksterne sider
Mere information