Forside > Naturfagligt område > Kemi > Sikkerhed > Stands ulykken og giv førstehjælp

Stands ulykken og giv førstehjælp


Hvordan man stander en ulykke i laboratoriet
Det er naturligvis vigtigt, at man i en ulykkesituation gør det rigtige. I modsat fald kan man let forværre den opståede skade. Derfor bør man tilkalde læge eller ambulance, hvis uheldet er ude.

 

Arbejdsgiverbrugsanvisninger og leverandørbrugsanvisninger skal altid stå tilgængeligt på et fast sted i lokalet. I anvisningerne kan man finde de nødvendige oplysninger for at kunne standse en ulykke forårsaget af kemikalier, ligesom lægen kan finde de oplysninger, han har brug for. Sikkerhedsgruppen kontrollerer, at anvisningerne forefindes og er á jourførte. Har man yderligere behov for akut hjælp, kan man ringe til giftinformationen.

 

Giftinformationen rådgiver om behandling af akutte forgiftninger. Rådgivningen er primært for læger og andet sundhedspersonale, men skolen kan også bruge den, hvis det ikke er muligt at få tilkaldt en læge hurtigt nok. Ved henvendelse bør man kunne orientere om det kemiske stofs handelsnavn og produktionsregistreringsnummer.

 

Adresse:

Giftinformationen 
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 
Bispebjerg Hospital 
Bispebjerg Bakke 23 
2400 København NV 
tlf: 35316060 
fax: 35316070



Principperne i førstehjælp ved forskellige typer ulykker:

 

Ulykke

Princip

Kemikalieuheld

Ætsende stoffer i øjne: Skyl omgående med vand (nødhåndbruseren) og fortsæt i mindst 15 minutter. Fortsæt med øjenskylleglas/flaske. Evt. kontaktliner fjernes straks. Ved patienttransport bruges øjenskylleren hele vejen.

 

Alle øjenætsninger skal omgående lægebehandles.

 

Ætsende stoffer på huden: Skyl straks og vedvarende med vand. Forurenet tøj fjernes hurtigt. 

 

Indtagelse af giftig eller ætsende stoffer:Ved indånding af giftige dampe bringes personen straks ud i frisk luft. Har personen sunket et giftigt stof fremkaldes opkastning, hvis personen er ved bevidsthed.

 

Har personen sunket noget ætsende, drikkes rigeligt med vand eller mælk. Der må ikke fremkaldes opkastning.

 

Forbrændinger
og skoldninger

Det forbrændte område skylles med vand, indtil det forbrændte sted ikke længere smerter. Tøj fjernes fra det forbrændte område. På vej til skadestue holdes brandsåret stadig vådt.

 

Blødninger

Er der tale om en pulsåreblødning, lægges personen ned og der presses en finger i såret indtil ambulancefolkene når frem. 

 

Ved andre blødninger renses såret med vand og der lægges kompres med en stram forbinding. Hold det blødende sted højt.

 

El-uheld

Afbryd strømmen. (Rør aldrig ved den tilskadekomne før strømmen er afbrudt). Giv trinvis førstehjælp. Tilkald hjælp.

 

Ved alle ulykker med 230 volt bør den tilskadekomne undersøges af læge.





Senest revideret den 29. juli 2010
Relaterede sider
Eksterne sider

Leverandørbrugsanvisning

(At-vejledning C.0.12 af maj 2003)


Mere information