Stoffer og materialer

I dette afsnit behandles forhold omkring stoffer og materialer, der kan anses for særlig relevante for undervisningen i kemi.

Generelle forhold vedrørende kemikalier og andre stoffers anvendelse i gymnasieskolen behandles udførligt i afsnittet om kemiske stoffer og materialer.

Både til demonstration på lærerbordet og til elevøvelser anvendes en række stoffer, der kan være farlige.

Skolens ledelse skal derfor sikre, at de personer, der indkøber og bruger kemikalier og andre stoffer i undervisningen, har den fornødne viden om stoffernes egenskaber og farlighed samt viden om, hvordan de skal opbevares og evt. bortskaffes.

Helt centralt er samarbejdet med sikkerhedsgruppen om:

• krav til arbejdspladsvurdering af lokalet
• arbejdsgiverbrugsanvisninger på faremærkede kemikalier
• krav om substitution af farlige stoffer, hvor det er muligt

Det er vigtigt, at skolens faglærere løbende gennem kurser og faglitteratur m.m. opdaterer denne viden.

Hæftet "Farlige kemiske stoffer på skoler" fra Kroghs Forlag og "Skoledatabasen" kan være en hjælp i denne del af sikkerhedsarbejdet.

Vurdering af risikomomenter

Før der gennemføres praktiske elevøvelser i kemi skal læreren foretage konkrete, individuelle vurderinger af risikomomenterne i forhold til den enkelte elev.

Det er således lærerens ansvar, at elevøvelser altid foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og uden unødige påvirkninger. Det gøres ved bl.a. at sikre:

• at anvendelse af kemikalier, der er faremærket, indeholder organiske opløsningsmidler, er kræft- eller allergifremkaldende (eller under mistanke herfor), indeholder epoxyharpikser eller isocyanater, så vidt muligt skal undgås og kun anvendes, hvis det er nødvendigt for undervisningens gennemførelse, herunder vurdere om arbejdet med sådanne kemikalier helt eller delvist udføres af læreren. Brug af epoxyharpikser og isocyanater kræver særlig uddannelse.
• at det er undersøgt, om der er substitutionsmulighed for eventuelle farlige kemikalier.
• at kemikalier og andre stoffer udleveres til eleverne i korrekt mærket emballage og i en mængde, der er rimelig i forhold til det, der skal bruges til øvelsen.
• at eleverne får tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre den praktiske øvelse sikkert.
• at eleverne får grundig information, om de risikomomenter øvelsen indeholder.
• at eleverne får kendskab til de arbejdspladsbrugsanvisninger, skolen har udarbejdet til de farlige kemikalier.

Det anses normalt ikke for forsvarligt, at læreren forlader undervisningslokalet under den praktiske øvelse. I forbindelse med afviklingen af ”Den større skriftlige opgave” kan faglærerens tilstedeværelse – efter aftale med rektor - undtagelsesvis erstattes af en ordning, hvor faglæreren kan tilkaldes fra et andet sted på skolens område. Læs mere herom i Undervisningsministeriets meddelelse af 9 august 1991.

Sikkerhedsgruppens ansvar

Kemikalier i elevøvelser 
I lokalet skal der altid findes arbejdsgiverbrugsanvisninger på de farlige stoffer.

Stoffer der bør undgås 
Det skal så vidt muligt undgås, at eleverne anvender farlige stoffer og materialer, såsom: Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøstyrelsens regler mærkes som meget giftige (Tx), giftige (T) eller eksplosive (E).

Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøstyrelsens regler mærkes som ætsende (C), dog ikke opløsninger af syrer og baser i koncentrationer op til 4 mol/l.

Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøstyrelsens regler mærkes som sundhedsskadelige (Xn) med en eller flere af følgende risikosætninger:   

• Mulighed for kræftfremkaldende effekt (R40) 
• Kan give overfølsomhed ved indånding (R42) 
• Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning (R48) 
• Mulighed for skade på forplantningevnen (R62) 
• Mulighed for skade på barnet under graviditeten (R63) 
• Mulighed for varig skade på helbred (R68)

Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøstyrelsens regler mærkes som lokalirriterende med en eller flere af følgende risikosætninger:

• Kan give allergi ved kontakt med huden (R43) 
• Risiko for alvorlig øjenskade (R41)

Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Hvis anvendelse af ovenstående stoffer og materialer er nødvendig for gennemførelse af undervisningen efter dens hensigt, må der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om arbejdet kan foregå forsvarligt.

Herunder må det vurderes, hvorvidt det er muligt, at arbejdet med de pågældende stoffer og materialer helt eller delvist udføres af læreren.

Anvendelse af stoffer og materialer, der indebærer en kræftrisiko, skal undgås. Hvis dette af hensyn til undervisningen ikke er muligt, skal der træffes tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen.

Læs mere i Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, nr. 908 af 27. september 2005. 
Læs om faremærkning og R-sætninger i Bekendtgørelse 329 af 16/5 2002 bilag 3 og 4.

                 
En række stoffer og materialer må kun benyttes i lukkede anlæg (fx handskeboks). Det er ikke muligt her at vise en liste over disse stoffer, men de er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer § 17 samt bilag 1 og 2. 
  
Chloroform eller materialer, der indeholder 0,1% chloroform eller derover, er et eksempel på disse stoffer. Hvis det ikke kan undgås at bruge chloroform, må arbejdet kun udføres i lukket anlæg, eventuelt i stinkskab. Arbejdstilsynet accepterer dog, at der i gymnasiet arbejdes med chloroform i stinkskab, hvis der kun frigives spormængder af stoffet i stinkskabet. Dette vil afhænge af stinkskabets effektivitet, øvelsens art og varighed. Derfor må der i hvert enkelt tilfælde ved hjælp af sporgasanalyse foretages en konkret vurdering af, om stinkskabet i tilstrækkelig grad forhindrer frigivelse ud af stinkskabet eller om arbejdet skal udføres i et egentligt lukket system, f.eks. en handskeboks. 
  
Arbejdstilsynet vurderer, at det er muligt at bruge andre opløsningsmidler end chloroform til kemiøvelserne.

Problematiske stoffer i arbejdsmiljøet 
Ukorrekt håndtering, opbevaring, brug og anden omgang med problematiske kemikalier kan være årsag til ulykker, brande, eksplosioner og alvorlige sygdomme. Skolen har derfor pligt til at sikre, at ingen udsættes for påvirkninger, der kan skade helbredet.

Denne forpligtelse omfatter også det personale, der gør rent i laboratorier og depoter.

Allergifremkaldende stoffer 
En del kemiske stoffer og organiske materialer er kendt som allergifremkaldende. Allergi er betegnelsen for en række sygdomme, der skyldes, at immunforsvaret overreagerer mod forskellige stoffer eller materialer i omgivelserne.

Allergier med relation til arbejdsmiljøet 
Da mennesker reagerer meget forskelligt på diverse stoffer og materialer, er det ikke muligt at fastsætte generelle nedre sikkerhedsgrænser for påvirkning af allergener. Derfor skal stoffer, materialer og arbejdsmetoder vælges, så risikoen for at få skader nedsættes mest muligt.

I arbejdsmiljøet er specielt følgende allergier relevante:

• Type-I allergi (også kaldet straks allergier) 
  Reaktionen på denne type kommer med det samme. Allergisk astma og høfeber er eksempler herpå. Aminer, enzymer, isocyanater og andre flygtige eller pulverformede kemikalier (partikelstørrelse under 10-15m ) kan give omgående reaktion.
• Type-II allergi (allergisk luftvejslidelse) 
  Fremkaldes hyppigst af organisk materiale (fx svampe og andre organismer, træstøv, plante- og dyreproteiner), men også af fx isocyanater og syreanhydrider. Legionærsyge og tærskerlunger er eksempler på denne allergitype.
• Type-III allergi (allergisk kontakteksem) 
  Stoffer med en molvægt under 1000, kan gennemtrænge huden og fremkalde denne type allergi. Større molekyler optages kun gennem beskadiget hud.

Brug substitution og relevante personlige værnemidler.

Brugsanvisning til allergifremkaldende stoffer er forsynet med R-sætningerne R42 og R43. Se også oversigten i AMI-rapport 33/1990.

Brandfarlige væsker 
Brandfarlige væsker har et flammepunkt på under 100 grader. Stofferne inddeles efter deres flammepunkt:

Klasse I: flammepunkt under 21 grader

Klasse II: flammepunkt 21 – 55 grader

Klasse III: flammepunkt 55 – 100 grader

Læs altid brugsanvisningen.

Mængden af brandfarlige væsker i laboratorie og depoter bør begrænses. Opbevaringslokalet til brandfarlige væsker skal mindst opfylde kravene til BD-60 bygningsdele. Vægge og lofter skal opfylde krav til ”klasse 1 beklædning”. Disse krav gælder for opbevaring af indtil 50 oplagsenheder. Læs mere i Beredskabestyrelsens regler om brandfarlige væsker.

Ved opbevaring af brandfarlige væsker skal der være udsugning i opbevaringslokalet.

Eksplosive stoffer 
Det er forbudt at opbevare, anvende og erhverve esplosivstoffer uden tilladelse fra politimesteren. Der stilles i givet fald særlige krav til indretning og drift af laboratoriet samt opbevaring. Se Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 601.

Følgende sprængstoffer må ikke fremstilles:

• Nitroglycerin
• TNT trotyl
• Picrinsyre
• Picrater
• Azider
• Knaldkviksølv
• Klorkviksølv
• Iodkvælstof
• Organiske peroxider
• Persyrer

I øvrigt er det forbudt at fremstille eksplosivstoffer uden tilladelse fra Justitsministeren.

Giftmærkede stoffer 
Giftig mærkede stoffer og produkter skal opbevares under lås, og alle døre til skabe og lignende skal forsynes med særlig advarselsskilt.

Benyt substitution og relevante  personlige værnemidler.

Kræftrisikable stoffer 
En række stoffer giver øget risiko for kræft hos de personer, der udsættes for dem.Faren kan opstå ved indånding af dampe, ved hudkontakt og/eller indtagelse.

Et kræftfremkaldende stof må kun benyttes, hvis det ikke er muligt at erstatte (substituere) det med et ufarligt eller mindre farligt stof.

Hvis stoffet ikke kan substitueres, skal undervisningen tilrettelægges, så risikoen for sundhedsskadelige påvirkninger minimeres. Det vil sige, at indånding af dampe og hudkontakt skal undgås. Udsuget luft med kræftrisikable stoffer må ikke recirkuleres.

Vær opmærksom på Carcingene/cancerogene stoffer.

Benyt substitution og relevante personlige hjælpemidler.

Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, nr. 908 af 27. september 2005.

Kemiske reproduktionsskadende og fosterskadende stoffer 
I laboratorier skal kemiske stoffer, der kan være reproduktionsskadende og/eller forsterskadende så vidt muligt erstattes af mindre farlige stoffer. Mulige skader omfatter dels skader på kønsceller og den hormonale regulering, dels skader på fosteret og det nyfødte barn, via amning.

Det drejer sig særligt om kemikalier mærket med risikosætningerne R60, R61, R62, R63. Gravide skal også være opmærksomme på R-sætningerne: R40, R45, R46, R48, R49, R68 

De skadelige stoffer findes især indenfor følgende 5 hovedgrupper:

• Organiske opløsningsmidler
• Metaller og metalforbindelser
• Bekæmpelsesmidler
• Kræftfremkaldende stoffer
• Radioaktive stoffer

Anvendes stoffer fra en af disse grupper, må det undersøges, om der er tale om et stof, der anses for at være reproduktionsskadende og/eller fosterskadende. Dette skal ske ved at anvende metoden, som er beskrevet i afsnit C i At-anvisning A.1.8.

Benyt relevante personlige hjælpemidler.

Undgå kviksølv - anskaf termometre uden kviksølv. Kviksølv skal opbevares i aflåst skab.

Ethanol må fremstilles, men ikke opkoncentreres.