Det er ikke kun indretningen af lokalerne, der er omfattet af en række myndighedskrav. Også de faste installationer i lokalet skal opfylde adskillige sikkerhedskrav.
Ventilation
Rumventilationen eller den almene ventilation har til formål at holde en god luftkvalitet i lokalet.
For at ventilationen kan fungere efter hensigten, er det nødvendigt, at lokalet tilføres erstatningsluft i samme mængde som suges ud. Indblæses for lidt luft, suges der for lidt ud og indblæses for meget, bevirker det opståede overtryk, at forurenet luft fra lokalet breder sig til andre dele af skolen.
Hvis indblæsningen af erstatningsluft sker gennem stofposer skal sikkerhedsgruppen påse, at disse vaskes regelmæssigt.
Se At-vejledning A.1.1 ventilation på faste arbejdssteder.
Procesventilation
Den almindelige rumventilation skal suppleres med procesventilation i faglokaler, hvor der kan udvikles røg, sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter, aerosoler, støv, ildelugt eller anden generende luftforurening.
Procesventilation etableres ved:
- Demonstrationsborde
- Laboratorieborde
- I faste og mobile stinkskabe
- I lukkede anlæg (fx handskeboks)
- I Kemikaliskabe
- Steder, hvor der i øvrigt kan udvikles luftforurening.
Denne udsugning, der kun har effekt i et begrænset område, skal effektivt fjerne dampe og ildelugt fra forsøg m.m. Den udsugede luft må ikke indgå i en evt. recirkulation, men skal udkastes direkte til det fri.
Stinkskabe
Stinkskabe skal være forsynet med en kontrolanordning , der angiver om ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. (Se At-vejledning A.1.1, afsnit 5)
Desuden skal det enkelte stinkskab være forsynet med en visuel eller akustisk alarm, der aktiveres, når anlægget ikke fungerer efter forskrifterne. Dette gælder uanset skabets alder. Kravet gælder også lokalets øvrige procesventilationssystemer.
I tilknytning til overvågningen skal der være udarbejdet instruktion, der angiver, hvilke forholdsregler der skal følges ved unormale driftsforhold og ved uheld. Instruktionen skal findes i lokalet. Nye stinkskabe skal overholde Dansk Standards norm for stinkskabe (DS 457).
Stinkskabet skal have:
- frontrude af splintfrit materiale
- afrundede hjørner
- skrå frontrude
- udsug både i bund og top
- forhøjet forkant på fronten for at hindre spildt materiale i at løbe ud af
Det er sikkerhedsgruppens opgave at kontrollere, at stinkskabet fungerer korrekt. I praksis vil det ofte ske i samarbejde med faglærerne. Desuden skal stinkskabets alarm kontrolleres og luftkanalerne efterses.
Erfaringen viser, at mobile stinkskabe ofte vil have svært ved at opfylde kravene til procesventilation med afkast til det fri og kontrolordninger .
Reguleringsarmatur til vand, gas, el m.m. anbringes udenfor stinkskabet.
Kemikalieskabe
Kemikaliskabe, der bruges til opbevaring af stoffer og materialer - herunder beholdere til kemisk affald - skal være velventilerede og anbragt i særlige materialedepoter med korrekt sikkerhedsskiltning.Skabe til giftige kemikalier skal være aflåselige og forsynet med korrekt sikkerhedsskiltning samt en effektiv udsugning direkte fra skabene. Herved kan man forebygge, at dampe fra fx organiske opløsningsmidler, og at koncentrerede syrer siver ud på depotet eller i undervisningslokalet.
Nøglen til kemikalieskabene må ikke indgå i det almindelige nøglesystem.
Gasinstallation
Gas bruges i mange demonstrationsforsøg og elevøvelser.
Da det ikke er tilladt at opbevare eller bruge gasflasker i undervisningslokaler - heller ikke campinggasflasker, ”refill-flasker” med lightergas og lignende - skal der laves en fast installation med gasflaskerne anbragt uden for bygningen.
Flaskerne må ikke anbringes under terrænhøjde eller på flugtveje.
Gennem kobberrør føres gassen frem til en aflåselig hovedgashane, der er centralt placeret. Afbryderen udformes, så den kan lukkes uden brug af nøgle, men kun tilkobles med nøgle.
Når underviseren forlader lokalet, skal der lukkes for hovedgashanen. Det kan anbefales, at afbryderen er tilsluttet en indikatorlampe ved udgangen, så underviseren ikke glemmer at afbryde gassen
For at undgå fejltagelser anbefales det, at bruge enkeltgashaner ved elevarbejdspladser og demonstrationsborde.
Gasanlægget skal trykprøves før ibrugtagning. Alligevel bør sikkerhedsgruppen være opmærksom på, at der tilrettelægges regelmæssige trykprøvekontroller af gasinstallationen for at sikre sig mod utætheder i installation.
Læs mere i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 om Flaskegas.
El-installation
El-installationer
Reglerne for de elektriske installationer og for arbejdet med el fastsættes af Elektricitetsrådet.
Udfra disse regler defineres kemilaboratoriet som et "elektrisk betjeningsrum", hvor der, under ledelse af sagkyndige personer kan udføres en række øvelser, som ikke må udføres i almindelige klasserum. (Se At-meddelelse 4.01.9, afsnit 2.2)
I faglitteraturen opereres med begreberne SELV- og PELVspændinger. Det står for hhv Safety Extra Low Voltage og Protective Extra Low Voltage. Dvs. spændinger, der ikke overstiger 50 volt vekselspænding eller 120 volt jævnspænding.
Sikkerhedstransformatoren skal opfylde standarden EN 60 742
Arbejdsbordene kan forsynes med 230 V stikkontakter, når følgende betingelser er opfyldt:- Netspændingen må kun anvendes til strømforsyninger og andet apparatur, der er CE-mærket
- El-anlægget skal være tilsluttet HPFI-relæ med gruppesikringen og nødstop før stikkontakterne.
| På HPFI-afbryderen sidder en knap, som mindst én gang om året skal aktiveres, for at sikre, at afbryderen virker som den skal. |
- Stikkontakterne skal være pillesikrede (i nye installationer).
- Bananstik skal være udformet, så de ikke kan isættes stikkontakterne. Der skal enten anvendes 4 mm bananstik med beskyttelseskappe, eller såfremt det er til SELV-spænding kan der anvendes 2 mm bananstik.
- El-forsyningen skal gå via en hovedafbryder, centralt placeret i lokalet. Gruppen skal forsynes med nødstop og tydelig signallampe, der lyser, når der er strøm på stikkontakterne. Signallampen skal anbringes, så den kan ses overalt i lokalet.
- Det skal indskærpes, at netspænding ikke må anvendes til åbne forsøgsopstillinger (dvs. opstillinger med uisolerede el-førende dele).
- Der skal udføres ekstrabeskyttelse mod elektrisk chok. Læs i Stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer.
|
Vekselspænding/jævnspænding
Alternativt kan arbejdsbordene installeres med vekselspænding (max. 25 v) samt jævnspænding (max. 60 v) centralt styret og reguleret fra lærerbordet via en sikkerhedstransformator, der opfylder standarden EN 60 742.
Trefaset vekselstrøm
Trefaset vekselstrøm (400 v) er tilladt ved lærerarbejdspladsen, men ikke ved elevarbejdspladserne.
"Jord" - 3 benede stik
I nybygninger og ved ombygning efter 1993 skal der være "jord" på alle stikkontakter (til 3-benede stik). Hvis lokalet har én 3-benet stikkontakt, skal alle andre kontakter skiftes til 3-benede. Sørg for tilstrækkeligt antal stikkontakter, så forlængerledninger undgås.
Læs mere i Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Vand og afløb
I demonstrationsbordet installeres koldt og evt. varmt vand.
Reguleringshanerne bør være lette at betjene, evt. med svingarm. Man må sikre, at vasken er tilstrækkelig stor.
Har lokalet kun én håndnødbruser, bør den anbringes ved siden af det almindelige armatur (se også afsnittet om sikkerhedsudstyr). Hvis Hvis arbejdet i kemilokalet rummer risiko for oversprøjtning med ætsende væsker eller lignende, kræves installation af en fast nødbruser, der let kan aktiveres.
Har undervisningslokalet andre fællesvaske end den, der er installeret i demonstrationsbordet, bør der også her anbringes en nødhåndbruser.
Øvrige installationer
Ud over lokalets faste tekniske installationer, vil der oftest findes andre tekniske hjælpemidler.
En opvaskemaskine i laboratoriet en meget god ide, da de mange glasvarer bedst og mest sikkert rengøres i en opvaskemaskine.
Det skal dog bemærkes, at kemikalierester af enhver art kommes i de dertil indrettede affaldsbeholdere, før glasvarerne sættes i maskinen. Såvel ætsende som oxiderende stoffer vil forkorte maskinens levetid betydeligt, hvis de kommer med i vaskeprocessen.
Ved anskaffelsen bør man sikre sig, at vaskemidlet er klorfrit, så der ikke slipper klordampe ud, når maskinen åbnes. Alternativt kan anvendes selvkondenserende opvaskemaskiner.
Brugsanvisning på dansk skal følge med maskinen.
Køle- og varmeskabe: Når der f. eks. arbejdes med fødevarekemi, enzymer, biogasudvikling og gæringsprocesser, vil køle- og varmeskabe være velegnede. Disse skabe må ikke anvendes til opbevaring eller tilberedelse af fødevarer – heller ikke på emnedage og lignende.
Mikrobølgeovn kan bl.a. anvendes i forbindelse med opvarmning af substrater.
Bedst er mikrobølgeovne til laboratoriebrug. Husholdningsmikrobølgeovne er billigere, men oftest vanskelige at regulere tilstrækkeligt præcist. (Læs også om brug af mikrobølgeovn i afsnittet om Biologi).
IT-udstyr: I undervisningslaboratoriet skal der være mulighed for, at lærer og elever kan bruge EDB til dataopsamling, databehandling og styring, ligesom der bør være adgang til internettet.
Ved ombygning eller nyetablering af kemilokale, bør det overvejes, at etablere mulighed for (evt. forberede) indtastning af øvelsesresultater m.m. fra elevbordene til lærerbord og/eller lokalemonitor.
Tekniske hjælpemidler
Et teknisk hjælpemiddel er f. eks. en maskine, beholder, apparat eller et redskab, men også andre indretninger hører under denne betegnelse. Således er en laboratorieopstilling også et teknisk hjælpemiddel.
Anvendelse af tekniske hjælpemidler i undervisningen skal naturligvis også foregå fuldt forsvarligt. Bedømmelsen baseres på en konkret vurdering, der ikke alene hviler på de tekniske hjælpemidlers farlighed, men også på forhold som elevernes antal, erfaring og modenhed, hvis det da ikke kun er læreren, der betjener hjælpemidlet, mens eleverne ser på.
Således skal eleverne ikke hælde kryogene væsker op eller arbejde med tekniske hjælpemidler, hvor roterende dele eller hurtigtgående skærende værktøj er uafskærmet.
Maskiner taget i brug efter 1. januar 1995 skal være forsynet med et CE-mærke og en overensstemmelseserklæring. Læs mere om køb af maskiner og maskinanlæg på AT's hjemmeside.
Senest revideret den 29. juli 2010
